Generator

Jeg har opdaget at jeg er Generator!

– Hvad så nu?

Tillykke med dit fund! Der er livet før og efter Human Design. Intet bliver det samme igen, nu hvor du har opdaget, at du rent faktisk kom med en brugermanual fra fødslen. Den brugermanual er dit unikke chart. Human Design giver dig et sprog for det du altid har mærket, men måske ikke æret.

Her får du de vigtigste punkter om din type: Generator

  • Som Generator er du født med dit eget indbygget genopladelige batteri, der forsyner dig med mere energi når du laver det du elsker
  • Du er her for at lave de ting der lyser dig op indefra-og-ud. Læg mærke til hvad der tænder en gnist i din mave og følg det!
  • Omvendt er du her for at sige pænt nej tak til alt dét der ikke tjener din glæde, alt dét der slukker din lyst og dræner dig. 
  • Du har en læring omkring at turde at sige fra og sætte grænser, da du har en tendens til at involvere dig i for mange ting, som kan føles forpligtende – fremfor at vælge lethed og nydelse. Du må aflære påbuddet om, at du skal yde før du kan nyde. Du er her for at nyde imens du yder.
  • Når du bygger et projekt du brænder for, evner du at forfine og forbedre det i detaljer + følge det til dørs grundet din stabile, vedholdne energi. Du har altså talent for at skabe mesterværker! 
  • Der findes ca. 32% Generators i verden og du deler auratype med Manifesting Generators (ca. 37%).  Auraen er det elektromagnetiske biofelt som omkredser os alle og den afgør vores energetiske struktur – der findes 4 auratyper i Human Design
  • Livet kommunikerer med dig via tegn, muligheder og tilbud – læg mærke til disse synkroniciteter og lykketræf
  • Din aura er stor, varm, kraftfuld og magnetisk! Den tiltrækker ovenstående muligheder til sig, så det eneste du behøver er at respondere på det der kommer din vej – du skal aldrig jagte ting!
  • At vente på at respondere er din strategi til at leve i flow så du ikke møder unødvendig modstand
    • Du responderer ved at alliere dig med din autoritet (se dit chart) og din intelligente mave-fornemmelse (sakral). Mavefornemmelsen er din unikke superpower til at træffe autentiske beslutninger med
  • Dit tankesind er et fantastisk værktøj til gavn for andre, men er ikke til gavn for dig (autoriteten er til dig)
  • Ja/nej-spørgsmål hjælper dig med at komme i kontakt med din mavefornemmelse. Du kan med fordel få andre til at spørge dig når du er i tvivl. Maven er dog aldrig i tvivl og et måske = nej for nu.
  • Frustration er en følelse, som fortæller dig at du bevæger dig i den forkerte retning (når du forcerer ting)
  • Tilfredsstillelse er en følelse, som fortæller dig at du bevæger dig i den rigtige retning (når du lader ting komme til dig og følger din lyst)
aura generator elektromagnetiske biofelt energi

Designet af undertegnet

Typen er det mest overordnet ved dit design. I en Reading dykker vi meget mere ned i de specifikke elementer som udgør det hele billede af dig og din energetiske trivsel.