~Aristotle
Måske ønsker du at genskabe tilliden til dig selv, din krop og din omverden? Måske går du med en længsel efter at lære dig selv bedre at kende? Måske er du klar til at forbedre din livskvalitet og transformere den (tunge) bagage der holder dig tilbage fra at udfolde dine potentialer? Uanset hvilken hensigt der fylder mest, vil terapien jeg tilbyder være en indsigtsfuld praksis til at løsne op for dét der måtte hæmme dig i krop, psyke og sjæl.
Da jeg er på 3. årgang af min 4-årige psykoterapeut-uddannelse tilbyder jeg integrativ krops- og psykoterapi til nedsat pris.
Når du vælger terapi hos mig, vælger du at blive set, mødt, hørt og rummet som det hele og komplette menneske du er.
En Human Design Reading viser dig vejen med mindst modstand for din specifikke aura. Oplever du at være faret vild i livet? Ønsker du at navigere med øget lethed og højere mening? En dybdegående reading støtter dig i at få værktøjerne til den måde du bedst lever i harmoni med din unikke sjæls energetiske DNA. En reading tager afsæt i dit Human Design diagram som er et intelligent skattekort over dit indre univers.
Du får bl.a. indsigter i følgende:
Din strategi for at opleve flow og dermed højne din livskvalitet, din specifikke intuition/livskompas og måden du træffer de bedst mulige beslutninger med den, dine medfødte talenter, dine skyggesider, dit livsformål, tilgang til søvn, din indvirkning på andre, din enestående måde at være i verden på.
Tak fordi du er landet her i mit univers. Herinde får du en forsmag på, hvad du kan forvente når du vælger mig som guide på din selvopdagelsesrejse.
Mit navn er Gaëlle og jeg støtter dig som ønsker at opnå en dybere indsigt i hvem du er, og forløse blokeringer så du kan træffe beslutninger i dagligdagen, der harmonerer med din sande natur, dine værdier og dit livsformål.
Når du lever i integritet med dit sande selv, vil du opleve et liv med øget frihed og lethed, hvor du mærker et sandt JA og sandt NEJ, og dermed ikke løber panden mod muren og møder unødvendig modstand.
Det gør jeg alt sammen via 1:1 forløb ved hjælp af dynamiske metoder både inden for holistisk terapi, moderne coaching og fra spirituelle visdomstraditioner som er skræddersyet til lige netop dig og dine behov.
Faktum er, at vi ikke kan leve det liv vores indre længes efter, hvis vi ikke er villige til at lære dette indre at kende.
Udtalelser
Jeg havde en god og spændende oplevelse. Og det var interessant, hvordan Gaëlle havde vævet temaerne sammen. Hun er nærværende, jordnær, udviser stor selvtillid og selvsikkerhed, hvilket gør, at man føler sig tryg i hendes selskab. Selvom tankerne stadig kværner rundt, føler jeg, at jeg har fået nogle brugbare værktøjer til at få lidt mere styr på dem og være mere present. Alt i alt havde jeg en dejlig oplevelse, og gik derfra med en større indsigt i mig selv.
Amy, spirituel vejledning
Jeg oplever Gaëlle som en meget opmærksom og tilstedeværende coach, som er dygtig til at lede mig på rette vej, ved at afgrænse samtalen ind, spotte de emner der rører sig allermest og gå i dybden med dem. Jeg oplever at blive mødt med en åbenhed, vågenhed og nysgerrighed, som gør, at det både føles trygt og muligt at åbne op om, hvad end der fylder af tanker og følelser. Jeg oplever at hun skaber et kærligt samtalerum, hvor jeg føler mig mødt og rigtig fint guidet igennem at få øje på hvad der reelt er vigtigt for mig, og på hvad der holder mig tilbage.
Karoline, coaching forløb
Jeg synes at Gaëlle formår at skabe et roligt og trygt samtalerum, hvor jeg kan bevæge mig frit rundt uden, at jeg støder på fordomme eller fordømmelse – samtidig med, at hun sørger for at guide mig gennem en allerede struktureret metode hvilket ligger op til refleksion og holder mig og mine tanker på sporet, så jeg hele tiden har mit mål for øje. Hendes objektive syn på mig som menneske, og de ting der rør sig i mig lige nu, giver mig et pusterum, da jeg ikke føler, at jeg skal pakke noget ind eller præstere noget! Så kort sagt var det en meget behagelig og ærlig samtale, som var medvirkende til, at jeg en anden gang godt tør at række ud efter coaching igen – og rigtig gerne hos Gaëlle
Sarah, coaching session