Velkommen

frihed. healing. terapi. livsglæde. Få støtte til at blive hel igen. Forløs krise, traume, sorg, angst og mistrivsel. Genvind din
medfødte
livsglæde

“Knowing yourself is the beginning of all wisdom”

~Aristotle

Krops- & Psykoterapi

Terapi til dig som oplever én eller flere af disse udfordringer:

Krise og mistrivsel – Uforløste traumer og PTSD – Angst og fobier – Depression – Stress – Lavt selvværd – Meningsløshed – Spiseforstyrrelse – Misbrug og afhængighed – Manglende livsformål og retning – Ensomhed og tankemylder.

Uanset hvilken hensigt der fylder mest, vil terapien jeg tilbyder være en vej til at løsne op for dét der måtte hæmme dig i krop, psyke og sjæl.

Da jeg er på 4. årgang af min 4-årige psykoterapeut-uddannelse tilbyder jeg integrativ krops- og psykoterapi til nedsat pris.

Når du vælger terapi hos mig, vælger du at blive set, mødt, hørt og rummet som det hele og komplette menneske du er.

Human Design Konsultation

En intuitiv Human Design konsultation tager afsæt i din nuværende livssituation, dét der udfordrer dig og viser dig dine ressourcer ud fra dit chart*. Oplever du at være faret vild i livet? Ønsker du at navigere med øget lethed og højere mening? Denne intuitiv samtale støtter dig i at få klarhed over, hvordan du bedst lever i harmoni med din unikke sjæls energetiske DNA. *Human Design chart er et intelligent skattekort over dit indre univers baseret på dine fødselsdata. 

Du får bl.a. indsigter i følgende:

Din strategi for at opleve flow og dermed højne din livskvalitet, din specifikke intuition/livskompas og måden du træffer de bedst mulige beslutninger med den, dit livsformål, sundhed, karriere, forhold, din enestående måde at være i verden på.

7 sind 1 sjæl

7 Sind 1 Sjæl – terapeutisk forløb

“7 sind 1 sjæl: Bevidstgørelse, Berettigelse, Befrielse” er et 8 ugers forløb, hvor vi får identificeret og integreret dine delpersonligheder, så der bliver mere plads til at udleve dine sjælskvaliteter.

Jo mere vi får kastet lys på vores mange indre dele, og får skabt en intern relation med dem, jo mindre er vi afhængige af de “rette” omstændigheder og “rette” mennesker for at føle os veltilpasse.

Forskellige situationer og forskellige mennesker frembringer forskellige delpersonligheder i os.

Verden er ét stort fedtet spejl, som du kan få hjælp til “at rengøre”.

Forløbet er særligt til dig, som lige nu oplever at være: Fortvivlet, i ubalance, Ubeslutsom, Forvirret, Konfliktfyldt, i Dilemma, Forviklet, Splittet eller lignende.

Tak fordi du er landet her i mit univers. Herinde får du en forsmag på, hvad du kan forvente når du vælger mig som guide på din selvopdagelsesrejse.

Mit navn er Gaëlle og jeg støtter dig som ønsker at opnå en dybere indsigt i hvem du er, og forløse blokeringer så du kan træffe beslutninger i dagligdagen, der harmonerer med din sande natur, dine værdier og dit livsformål.

Når du lever i integritet med dit sande selv, vil du opleve et liv med øget frihed og lethed, hvor du mærker et sandt JA og sandt NEJ, og dermed ikke løber panden mod muren og møder unødvendig modstand.

Det gør jeg alt sammen via 1:1 forløb ved hjælp af dynamiske metoder både inden for holistisk terapi, moderne coaching og fra spirituelle visdomstraditioner som er skræddersyet til lige netop dig og dine behov.

Jeg viser dig hvordan du:
  • Skaber kontakt til dit indre landskab bestående af følelser, tanker, sanser og bevidsthed
  • Håndterer svære livskriser
  • Skræller alle de lag af der ikke længere tjener dig ved at udvikle dig gennem afvikling
  • Går på opdagelse i den du dybest set er og blive klogere på dig selv
  • Samarbejder med din kropslige intelligens for at bevæge dig i flow med livet
  • Kan opnå og udlever dit højeste potentiale
  • Bidrager med dit Livsformål på din egen unikke måde

Faktum er, at vi ikke kan leve det liv vores indre længes efter, hvis vi ikke er villige til at lære dette indre at kende.

Kvinde ser dig dybt i øjnene med et ønske om at se dig udleve dit fulde potentiale

Udtalelser

Klient Kærlighed